Uhæmmet (men nødvendig) tankestrøm.

Nu har vi været i Sydafrika i tre uger. I takt med at tiden er fløjet af sted, føles det som om vi har været her i flere måneder. Selvom mit hoved for længst er mættet med nye indtryk, tanker, oplevelser og drømme i massevis, er det ikke ensbetydende med, at indtrykkene, tankerne, oplevelserne og drømmene tager en ende.
Tværtimod.

Indtryk:

Vi er efterhånden kommet ind i en hverdagsrutine, der gør, at man virkelig føler sig hjemme. Det er en skønherlig følelse! Småting som; at jeg står først op for at gå i bad, havregryn med mælk på til morgenmad, gåturen til skolen (ca. 40 min), løbeturene op og ned ad Beach Road, daglige mave- samt rygbøjninger (og vi er stolte), indkøb i Pick’n’Pay, tarmproblemer (det ønsker jeg ikke at uddybe:)), den ugentlige hovedrengøring, de evige spændende ture i minitaxierne, og sluttende vores (næsten) ugentlige besøg i Sct. George Cathedral gør, at man ikke kan andet end at føle sig hjemme, og ikke mindst godt tilpas.

Indtrykket af den sydafrikanske venlighed og det faktum, at man hilser på alt og alle, er vi også så småt ved at adoptere. Vi prøver virkelig at fitte-in, og noget der også har gjort indtryk på os, er noget vores sydafrikanske ven, Lwazi, fra højskolen sagde til os : ”enyoj every minute you have” – så det gør vi bestemt!

Tanker:

Arbejdet kommer efterhånden ind under huden, og ligeså gør drengene. Efterhånden som dagene går, indser man, at livet bestemt er andet end lutter lagkage for dem.

Jeg har netop afsluttet bogen: ”drageløberen”, der handler om en drengs barndom og opvækst. Bogen gjorde virkelig stort indtryk på mig, og der er et citat jeg specielt gerne vil fremhæve:

”Der er masser af børn i Afghanistan, men meget lidt barndom”

Måske er det at overfortolke, men jeg syntes, at denne tanke er meget rammende, og ikke mindst passende for de drenge vi arbejder med på Learn To Live. Selvom drengene i min klasse ligner nogle på syv, er de i virkeligheden tolv - femte år gamle. Dog er de tvunget til at være ældre i sindet, da de barske omgivelser og hændelser i deres tilværelse, tvinger dem fra barndommens trygge kår til gadelivets hårde realitet.

Oplevelser:

Efter en forlænget weekend oplevede vi, at en af vores drenge ikke kom i skole de to efterfølgende dage, fordi hans mor havde forbudt ham det i hendes fuldskab. Én af vores drenge har ikke været i skole de sidste par dage, fordi han går rundt i gaderne, og mandag morgen da vi mødte på arbejde, gik drengene fra at være i en tilstand af fuldstændig hyperaktivitet, til at ligge og sove på deres bænke og over bordene. Elaine fortalte os, at det uden tvivl betyder, at de er påvirket efter weekenden.

Mandag morgen så Anne og jeg også et nyt ansigt i klassen. Da jeg spurgte Elaine om han var ny, svarede hun blot nej. Det er en af hendes elever, det var bare første gang han dukkede op i dette år!

Tanker:

Alt i alt er det virkelig et spændende arbejde, der både er udfordrerne og krævende. Det er svært at kigge på en lille dreng, uden at få associationer til ordet barndom, og derfor også til sin egen barndom - som på ingen måde kan sammenlignes. Det kan også være frustrerende, når man sidder, og hjælper en af drengene med at skrive tallene fra 1 til 100, og vi så kun når til 32, fordi så er hans koncentration på grænsen til at være ikke-eksisterende! En ting er sikkert, vores tålmodighed kommer på prøveJ

Drømme:

Mellem alle disse oplevelser og indtryk som vi erfarer os om dagen i Sydafrika, forgår der også utroligt meget om natten. I hvert fald hos mig. Jeg drømmer helt ufatteligt meget. Kirstine har prøvet med massage, afslappende musik i form af Bobby Zachariae og new-age musik, men intet har helt hjulpet. Tror det er min egen lille måde at bearbejde alle de nye indtryk og oplevelser på, selvom der sjældent er den store sammenhæng mellem oplevelserne og drømmene. Få gange har jeg drømt på drengene eller noget vi har set, ellers er det komplet usammenhængende historier om bungy jump i rummet, sejlads på tømmerflåder og der var endda en nat, hvor jeg drømte om katte, og Anne vågnede af, at jeg lå og kløede hende på ryggen, hehe! I bund og grund meget underholdende, men jeg er fuldstændig rundt på gulvet, når jeg vågner om morgenen!

Dette er blot lidt af vores/mit liv og hverdag i Sydafrika. Nu håber jeg, at denne lille tankestrøm har givet lidt plads til de fremtidige indtryk. Det får jeg virkelig brug for, da vi drager ud på vores Road Trip i morgen tidlig!